Vågnede i morges, og som om det var planlagt, så poppede der en qoute op i mit Instagramfeed, der handler om giftige forhold. Sådan et, som jeg er i lige nu. Det handler om, hvorfor man bliver ved og ved og ved med at gå tilbage til en person, som man godt ved ikke er god for en, og at det faktisk ikke er min skyld, at jeg bliver ved med at ville have hans kærlighed for enhver pris. Min hjerne er simpelthen programmeret til crave det. Det var et kæmpe wake up for mig. Jeg har gået og slået mig selv i hovedet, og tænkt, at der simpelthen må være et eller andet helt galt med mig. Men nu tror jeg, jeg har forstået hvad der i virkeligheden foregår. Om han gør det bevidst eller ubevidst for at manipulere med mig, ved jeg ikke. Men om ikke andet, så er første skidt vel, at forstå hvorfor i alverden, jeg handler som jeg gør.
J og jeg har været sammen on/off gennem halvandet år. Efter de første par måneder begyndte en lille stemme inde i mit hoved at sige, at det her er simpelthen ikke sundt for mig. Han er alt for kompliceret, der er alt for mange ups and downs, og det her bliver aldrig helt godt. Noget i mig bliver ved med at fortælle, at han leger med mig, og faktisk ikke rigtig er interesseret i hverken at dele hans liv med mig, eller at deltage i mit.
Plottet på vores forhold er, at han mere eller mindre hele tiden ender i en eller anden situation, som tager pusten fra ham, han pludselig ingen penge har, hvorefter han burer sig inde og lukker mig ude og/eller bliver kort for hovedet. Dvs. at i den periode er jeg som luft for ham. Min reaktion er akut stress, hudløs- og magtesløshed over situationen. Når han så, efter et par dage bliver god igen, rækker ud efter mig, så overøser han mig med komplimenter og opmærksomhed, og jeg suger det til mig gang på gang på gang. Jeg føler mig igen vigtig for ham. Og sådan kører det.
Det var så vildt, at se mig selv udefra. At det simpelthen er et klassisk eksempel, som taget ud af en lærebog om giftige relationer. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med den wake up, jeg fik der. Jeg vil i hvert fald ikke dunke mig selv i hovedet med det mere, og måske kan det hjælpe mig med at sige fra overfor de her rutcheture i fremtiden. Jeg vil simpelthen ikke tillade ham at have den magt over mig længere.
